AVIZ

Stort sunket anker opdaget nær beskadiget gasrørledning

Finnish Border Guard''s photo of a Hong Kong registered cargo ship ''Newnew Polar Bear''

Det skriver Reuters.

Fra politiet lyder det, at det nu efterforskes, hvorvidt ankeret tilhørte et kinesisk containerskib.

NBI – som er det finske politis nationale efterretningstjeneste – uddyber, at det er blevet fastslået, at det kinesiske skib “NewNew Polar Bear” har manglet et af sine ankre.

Efterretningstjenesten har dog uden held forsøgt at kontakte skibet for at spørge, om der er tale om dét anker, som nu er blevet hentet op af den finske bugt.

Tirsdag oplyser finsk politi også, at et unavngivet russisk fartøj ikke længere er del af “efterforskningens hovedspor”.

Skaden på gasrørledningen blev opdaget natten til den 8. oktober.

Politiet meldte efterfølgende den 20. oktober, at skaden på Balticconnector og to telekabler var forårsaget af en “ekstern mekanisk kraft”, og at det skulle undersøges, om dette var udløst af bevidst sabotage eller et uheld.

Det lød også, at der var blevet fundet “en tung genstand” nær gasrørledningen, men det kunne på dette tidspunkt ikke oplyses, hvilken slags genstand der var tale om.

Samme dag fortalte politiet, at et kinesisk skib var i deres søgelys – netop “Newnew Polar Bear”, der sejler under Hongkongs flag.

For knap to uger siden oplyste Finlands statsejede gasoperatør, Gasgrid, og den estiske operatør, Elering, at det vil tage mindst fem måneder at reparere den beskadigede gasrørledning.

Dens transport af gas vil således tidligst blive genoptaget den 1. april 2024.

Balticconnector løber mellem havnebyerne Paldiski i Estland og Ingå i Finland.

Foruden skaderne på Balticconnector er der også fundet skader på et telekabel mellem Sverige og Estland.

Skaderne skal være opstået nogenlunde på samme tid.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere