AVIZ

Skraldemænd trodser strejkebøde på 1,2 millioner kroner

Amagerforbrændingen
Amagerforbrændingen (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Mike Stirling, som er afdelingssekretær i 3F Kastrup, til Fagbladet 3F.

En bod er en bøde. Størrelsen på boden er 50 kroner i timen for ufaglærte skraldemænd og 56 kroner for faglærte, skriver fagbladet.

Arbejdsretten har ifølge 3F pålagt en større bod på 30 kroner mere i timen. Den gælder fra torsdag.

Skraldemændene blev pålagt at genoptage arbejdet torsdag morgen, oplyser 3F. Skraldemændene har ikke genoptaget arbejdet.

Ifølge fagbladet har skraldemændene torsdag formiddag meddelt, at arbejdsnedlæggelsen fortsætter.

Det skyldes ifølge Fagbladet 3F, at skraldemændene stadig mener, at de ikke møder samarbejde i de igangværende forhandlinger om arbejdsplanlægning under deres kommende arbejdsgiver Amager Ressourcecenter (ARC).

– ARC vil gerne i dialog om, hvordan arbejdet bedst tilrettelægges efter den 1. september, men så længe der strejkes, forhandler vi ikke, lyder det fra Helena Hasselsteen Nielsen, som er ARC’s chef for affaldsindsamling, til Fagbladet 3F.

Skraldemændene har strejket i København siden mandag.

I en pressemeddelelse lyder det ifølge fagbladet fra skraldemændene, at man er utilfreds med den omlægning af arbejdsdagen, som ARC lægger op til.

Det vil ifølge skraldemændene give et psykisk hårdere arbejdsmiljø, skriver fagbladet.

Mike Stirling oplyser til Fagbladet 3F, at han opfordrer de københavnske skraldemænd til at genoptage arbejdet, så forhandlingerne mellem parterne også kan genoptages.

Ifølge fagbladet er strejken overenskomststridig. Det er nemlig kun tilladt at strejke i forbindelse med overenskomster, lyder det.

Onsdag skrev Fagbladet 3F, at skraldemændene mener, at der allerede er indgået en aftale, som ARC har brudt. ARC bestrider den udlægning.

/ritzau/

Andre læser også