AVIZ

SF-folketingsmedlem og Holbæk-borgmester skal være forældre

Kronprinsparret er vært ved aftenselskab for danske politikere, Dronningen, Kronprinsparret
Kronprinsparret er vært ved aftenselskab for danske politikere, Dronningen, Kronprinsparret (Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Jacob Mark i opslag på de sociale medier Instagram og Facebook.

– Vi fejrer, at en lille dreng er på vej ind i vores liv. Christina og jeg blev enige om at vores gård var lidt for stor til mig, hende og vores hund Ebba, skriver SF-politikeren.

Videre lyder det, at Christina Krzyrosiak Hansen har termin “senere på året”.

Politikerparret annoncerede, at de havde fundet sammen i foråret 2020. I oktober 2021 blev de forlovet.

I starten af marts købte parret en bondegård i en landsby uden for Holbæk.

Jacob Mark har siddet i Folketinget for SF siden 2015 og er tidligere mangeårig gruppeformand.

Han måtte i november 2021 sygemelde sig fra Folketinget, da længere tids stress og overbelastning medførte en øjensygdom, der gjorde, at han mistede store dele af synet.

I juni året efter vendte han tilbage igen. Forløbet har Jacob Mark beskrevet i bogen “Fartblind”, der udkom i år.

Ved valget i november sidste år fik Køge-politikeren 31.235 personlige stemmer, hvilket kun fire partiledere kunne slå.

I dag er Jacob Mark blandt andet børne- og undervisningsordfører.

Mens Jacob Mark blev valgt til Folketinget første gang som 23-årig, blev Christina Krzyrosiak Hansen landets yngste borgmester nogensinde i 2017.

Hun var 24-årig, da hun overtog borgmesterposten i Holbæk Kommune.

Ved kommunalvalget i 2021 fastholdt hun posten med et imponerende stemmetal. 46 procent af alle afgivne stemmer i Holbæk Kommune gik personligt til Christina Krzyrosiak Hansen.

Det var den højeste andel af personlige stemmer ved valget.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere