Det skriver Udenrigsministeriet i en mail til Ritzau torsdag aften.
– Udenrigsministeriet er i kontakt med pårørende og relevante israelske myndigheder i sagen. Da Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager, kan vi ikke give yderligere oplysninger.
Ifølge DR’s oplysninger er der tale om en 69-årig, som har boet de seneste ti år i Israel. Han har to børn i Danmark.
Den 69-årige er angiveligt bosat i en kibbutz i området tæt på Gaza.
Tidligere fredag sagde det israelske militær, at de fleste af de omkring 200 gidsler, som ifølge Israel er blevet bortført af den militante gruppe Hamas, er i live. Det skriver Reuters.
Ifølge nyhedsbureauet AFP sagde Hamas fredag i en udtalelse, at to amerikanske gidsler – en mor og hendes datter – er blevet løsladt.
De er blevet løsladt som følge af forhandlinger med Qatar, siger Hamas.
/ritzau/
Andre læser også