AVIZ

Rapport: Udenlandske kvinder kan sidde fast i voldelige forhold

PLUS PFS Derfor bliver mange i ulykkelige forhold

Sådan lyder kritikken fra Institut for Menneskerettigheder, som onsdag udkommer med rapporten “Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber.” Det skriver Information.

Det drejer sig om udlændingelovens bestemmelse om særlige hensyn, hvis udenlandske kvinder forlader et ægteskab på grund af vold.

Problemet menes at være de betingelser, som kvinderne skal opfylde. Eksempelvis peger rapporten på, at det er svært for dem at leve op til dokumentationskravet, fordi kvinderne ofte levere isoleret og under social kontrol.

– Vi har kigget på, hvordan voldsbestemmelsen fungerer i virkeligheden, og vi kan se, at den måde, den bliver praktiseret og fortolket på, ikke i tilstrækkelig grad beskytter mod vold og derfor ikke virker efter hensigten, siger instituttets direktør, Louise Holck, til avisen.

Hun påpeger, at konsekvensen af dette er, at flere kvinder bliver fastholdt i de voldelige ægteskaber. Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at man letter beviskravene.

I en mail til Information skriver Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at voldsbestemmelsen skal “sikre en balance”, hvor der på den ene siden er hensynet til at beskytte mod, at nogen bliver i et voldsramt forhold for at få lov at blive i Danmark, og på den anden side hensynet til at “undgå misbrug.”

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere