AVIZ

Rapport: Canadisk politi overså advarsler før massakre i 2020

Canada Mass Shooting Inquiry
Canada Mass Shooting Inquiry (Andrew Vaughan/Ritzau Scanpix)

Det konkluderer en omfattende rapport om massakren ifølge britiske BBC.

22 mennesker blev dræbt, da en 51-årig mand forklædt som politimand gik til angreb. 13 blev skudt, mens ni døde i huse, som han satte ild til.

Angrebet strakte sig over 13 timer den 18. og 19. april 2020. Det fandt sted i provinsen Nova Scotia i det østlige Canada.

I rapporten om tragedien lyder det blandt andet, at politiet burde have reageret på gerningsmandens opførsel inden angrebet.

– Der var mange advarsler om gerningsmandens voldelige og ulovlige opførsel, som var kendt af en bred vifte af folk, og som politiet var blevet gjort opmærksom på i løbet af en årrække, siger Michael MacDonald.

MacDonald står i spidsen for den kommission, der har haft til opgave at undersøge omstændighederne i forbindelse med skyderiet.

Politiet kritiseres i rapporten for ikke at reagere hurtigt nok på angrebet.

Politiet kommunikerede desuden dårligt med offentligheden, lyder det. Blandt andet fremhæves det, at det først 12 timer inde i angrebet blev oplyst, at gerningsmanden var forklædt som politibetjent.

Rapporten, der er på 3000 sider, opfordrer til et grundigt eftersyn af Canadas nationale politi.

Den kommer med i alt 130 anbefalinger til, hvordan politiet kan styrkes, så man eksempelvis kan undgå masseskyderier i fremtiden.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere