AVIZ

Putin får G20-invitation af Brasilien – men ingen garantier

Intergovernmental consultations between Germany and Brazil

Det siger Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag under et besøg i Berlin.

Der er imidlertid et ret markant aber dabei.

Den brasilianske præsident kan ikke garantere, at Putin ikke bliver anholdt som følge af en arrestordre udstedt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

– Bliver han anholdt, når han ankommer? Måske, måske ikke, siger Lula ifølge nyhedsbureauet dpa.

– Det vil retsvæsenet beslutte, fortsætter Lula.

ICC har beskyldt Putin for ulovlige deportationer af børn i Ukraine.

Mens USA og Rusland ikke er tiltrådt Rom-statutten, som er det juridiske fundament for ICC, har Brasilien gjort det.

Derfor forventes det af Brasilien, at den russiske præsident bliver anholdt, hvis han kommer til landet.

Putin har kun sjældent forladt Rusland, efter at Ukraine blev invaderet i februar 2022.

G20 finder sted november næste år. Group of Twenty – eller G20 – er 19 af verdens førende industriøkonomier samt EU. Rusland er også iblandt.

Også en anden økonomisk sammenslutning fyldte under Lulas besøg i Tyskland.

Både han og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, pressede nemlig på for, at der snarest muligt indgås en frihandelsaftale mellem EU og de sydamerikanske Mercosur-lande, som omfatter Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.

Når aftalen træder i kraft, bliver den grundlag for en af verdens største frihandelszoner med over 700 millioner indbyggere.

Men selv om landene nåede til enighed om hovedtrækkene i en aftale i 2019, har de ikke haft succes med at nå det sidste stykke vej.

– Vi bestræber os i høj grad på at få aftalen gjort færdig så hurtigt som mulig, siger Scholz ifølge dpa.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere