AVIZ

Polsk aktivist er dømt for at hjælpe gravid med abortpiller

Hearing in trial of activist Justyna Wydrzynska, accused of giving abortion assistance
Hearing in trial of activist Justyna Wydrzynska, accused of giving abortion assistance (Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix)

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aktivisten, der hedder Justyna Wydrzynska, har selv oplyst i retten, at hun har sendt abortpiller til en kvinde, der havde været udsat for vold i hjemmet.

Justyna Wydrzynska har været med til at oprette en organisation, der hjælper gravide kvinder, der ønsker at få en abort i Polen. Organisationen, Abortion Dream Team, har skrevet om tirsdagens afgørelse på Twitter:

– Dommeren sagde bogstaveligt talt, at Justyna ved at gøre sig skyldig i at tilbyde hjælp får otte måneders samfundstjeneste. 30 timer om ugen.

Sagen mod Justyna Wydrzynska har fået stor opmærksomhed blandt menneskerettighedsgrupper. De mener, at dommen kan skabe præcedens i Polen, der har en af de strengeste abortlovgivninger i Polen.

Abortion Dream Team har på Twitter offentliggjort en udtalelse fra Justyna Wydrzynska i forbindelse med tirsdagens dom i Warszawa.

– De piller, som jeg havde til eget brug, og som jeg sendte til Ania, er den sikreste måde at afslutte en graviditet på i Polen.

– De bliver brugt vidt og bredt i Europa og på tværs af hele verden af millioner af mennesker. De kræver ingen bedøvelse, udgør ingen risiko for komplikationer og er sikrere end simple medicinske indgreb, lyder det.

Organisationen Abortion Dream Team oplyser ifølge AFP, at den har hjulpet med omkring 44.000 aborter i løbet af det seneste år.

Menneskerettighedsgruppen Amnesty International har inden tirsdagens dom sagt, at sagen mod Justyna Wydrzynska er den første af sin slags i Europa.

– Sagen er den første i Europa, hvor en aktivist er blevet retsforfulgt for at hjælpe med en abort ved at tilbyde abortpiller, har Amnesty sagt.

I Polen er der ikke fri abort, men abort er tilladt i tilfælde af voldtægt, incest, eller hvis morens liv er i fare.

/ritzau/

Andre læser også