AVIZ

Politi ser på overvågning efter færgeulykke i Østersøen

POLAND-SHIPPING-ACCIDENT
POLAND-SHIPPING-ACCIDENT (Adam Warzawa/Ritzau Scanpix)

Det bekræfter polsk politi fredag over for tv-kanalen Tvn24. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Der er ifølge polske medier tale om en polsk kvinde i 30’erne og hendes syvårige søn.

En indsatsleder fra den svenske redningscentral for ulykker til søs fortalte torsdag, at den syvårige var faldet i vandet først. Moren sprang efter.

De blev fundet i vandet, hejst op af helikoptere og fløjet til et sygehus. De var begge bevidstløse, da de blev fundet. Der blev straks derefter anvendt hjertestarter på kvinden.

Mor og barn endte i vandet omkring klokken 16 torsdag, da færgen, “Stena Spirit”, var cirka halvvejs på ruten.

Omkring klokken 17.30 blev det meddelt, at de var fundet i vandet.

Færgen sejlede til Karlskrona i det sydlige Sverige fra Gdynia i det nordlige Polen.

Fra svensk side er der fredag indledt en drabsefterforskning, selv om det umiddelbart er usikkert, om der er tale om en forbrydelse.

– Der er ingen mistænkt i sagen. Efterforskningen har som mål at klarlægge, hvad der er sket, skriver anklager Stina Brindmark i en kortfattet pressemeddelelse.

Svensk politi har efterlyst vidner, der kan være med til at kortlægge, hvordan ulykken skete.

Både passagerer og besætning er blevet afhørt. Men det er endnu ikke lykkedes at finde nogen, der så, hvad der skete.

Men hændelsesforløbet kunne bekræftes ved hjælp af optagelser fra overvågningskameraer, skriver TT.

Fra polsk side har anklagemyndigheden i Gdansk indledt en efterforskning af uagtsomt manddrab.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger.

Det krævede en større redningsindsats at finde mor og barn i vandet.

– Vi har snart fem helikoptere på stedet, og vi har taget alt, hvad der var i Østersøen, sagde Anders Lännholm, leder af redningsindsatsen, torsdag til tv-stationen SVT.

– Vi har afbrudt en Nato-øvelse, og vi har fly i luften fra den amerikanske kystvagt, som hjælper til. Alt, hvad der flyder eller flyver, hjælper til.

Også mandskab fra færgen deltog i eftersøgningen i Østersøen.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere