AVIZ

Politi beslaglægger værdier for 11 millioner i stor hashsag

Pusher Street
Pusher Street (Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix)

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

De anholdte er i alderen 27-62 år, og de er sigtet for salg af mellem 1,9 og 2,2 ton hash. Størstedelen af det er ifølge politiet blevet solgt i Pusher Street på Christiania i løbet af et år.

Mændene blev anholdt tirsdag på adresser i København, på resten af Sjælland og på Lolland. I den forbindelse blev der gennemført ransagninger, og her beslaglagde politiet ti kilo hash, joints, skunk og udstyr til skunkproduktion.

Også andre effekter blev beslaglagt, oplyser politiet uden at komme nærmere ind på, hvad det er. Det indgår dog i den videre efterforskning af sagen.

Samlet er der blevet beslaglagt værdier for omkring 11 millioner kroner.

De fremstilles alle i grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret onsdag klokken 09.30, hvor en anklager vil kræve dem varetægtsfængslet i sagen.

Anklageren vil begære lukkede døre under retsmødet. Hvis dommeren følger den anmodning, vil beviser og eventuelle forklaringer bliver holdt hemmelige.

/ritzau/

Andre læser også

Få styr på dit hjemmekontor

    Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
    Læs mere