AVIZ

Pakistansk mand og hans søn er om bord i forsvunden ubåd

US-TITANIC
US-TITANIC (Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix)

Det oplyser deres familie i en udtalelse ifølge det amerikanske medie CNN.

– Vi er meget taknemmelige for den bekymring, der bliver udvist af vores kolleger og venner, og vi ønsker, at alle beder for deres sikkerhed og samtidig giver familien fred og ro, lyder det i udtalelsen.

Det er en pakistansk forretningsmand ved navn Shahzada Dawood og sønnen Sulaiman Dawood, der er om bord i ubåden.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvor gamle de to er.

Ubåden har været forsvundet i Nordatlanten siden søndag morgen lokal tid.

Det 6,7 meter lange undervandsfartøj fra det private firma OceanGate Expeditions begyndte sin nedstigning tidligt søndag og mistede kontakt med overfladen cirka en time og 45 minutter senere.

Siden har en omfattende redningsaktion været i gang.

– En redningsindsats, der ledes af flere regeringsinstanser og dybhavsselskaber, er i gang for at få genskabt kontakt til ubåden og få hentet besætningen hjem i sikkerhed, skriver Dawood-familien.

Den 58-årige britiske milliardær Hamish Harding er også om bord i ubåden.

Ifølge OceanGate Expeditions medbringer ubåden normalt en kaptajn, en ekspert og tre betalende gæster. Det tyder dermed på, at de tre gæster er blevet identificeret.

OceanGate Expeditions’ ture ned til verdens mest berømte skibsvrag koster en kvart million dollar. Det svarer til 1,7 millioner kroner.

Turen ned til havbunden og op igen tager omkring otte timer, skriver BBC.

“Titanic” sank i april 1912, da det stødte på et isbjerg under sin jomfrurejse. Dengang var det verdens største passagerskib.

Af de 2200 passagerer og besætningsmedlemmer, der var om bord, døde over 1500.

Vraget ligger nu på 3800 meters dybde i Atlanterhavet, omkring 690 kilometer sydsydøst for Newfoundland i Canada.

Vraget blev lokaliseret på havets bund i 1985.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere