AVIZ

Medie: USA frygter kinesiske tropper 160 kilometer fra Florida

A view of a Cuban military base near Bejucal, Cuba
A view of a Cuban military base near Bejucal, Cuba (Dave Sherwood/Reuters)

Det skriver avisen The Wall Street Journal.

Tiltaget har fået amerikanerne til at slå alarm over udsigten til den potentielle udstationering af kinesiske tropper blot 160 kilometer fra kysten i delstaten Florida.

Historien kommer, efter at den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mandag mødtes med Kinas magtfulde præsident, Xi Jinping, i hovedstaden Beijing.

Besøget var et sjældent højtstående møde fra amerikansk side i Beijing.

Mødet anses af nogle som et potentielt startskud til at løsne nogle af de spændinger, der den seneste tid har udviklet sig mellem USA og Kina – blandt andet på grund af krigen i Ukraine og uenigheder om handel og teknologi.

I øvrigt har The Wall Street Journal tidligere beskrevet, at Kina har indgået en hemmelig aftale med Cuba om at etablere et elektronisk aflytningsanlæg i landet.

USA og den cubanske regering har dog sået stor tvivl om de oplysninger.

Tidligere i juni afviste Cubas viceudenrigsminister, Carloz Fernandez de Cossio, historien fra Wall Street Journal som værende “totalt usand” og kaldte det en amerikansk fabrikation, der skal retfærdiggøre USA’s årelange handelssanktioner mod landet.

Ifølge amerikanske embedsmænd betaler Kina Cuba “adskillige milliarder dollar” for at tillade aflytningen.

I artiklen skrev avisen også, at aftalen mellem Kina og Cuba, begge ledet af kommunistiske regeringer, har forårsaget frygt i præsident Joe Bidens administration, da en sådan spionbase vil udgøre en ny trussel tæt på USA’s kyster.

I februar blev der skruet op for spændingerne mellem USA og Kina, da der var en påstået kinesisk spionballon over USA.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere