AVIZ

Orbán ønsker Hollands Wilders tillykke med kommende valgsejr

Far-right, anti-Islam Wilders on course for Dutch landslide

– Forandringens vinde er her! Tillykke til Geert Wilders med at vinde det hollandske valg, lyder det eksempelvis fra den ungarske premierminister, Viktor Orbán, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det lader ifølge nyhedsbureauet til, at den islamkritiske og EU-skeptiske populist kan ende med nøglerne til premierministerkontoret.

Hans parti Frihedspartiet (PVV) står ifølge mediet NOS til at få 37 pladser i parlamentet. Det er 20 pladser mere end ved sidste valg i 2021.

Klokken 05.45 torsdag morgen er 97,9 procent af stemmerne optalt.

Fra franske Marine Le Pen – der også ligger på det yderste højre – ønskes der også tillykke med den “spektakulære præstation”.

– Tillykke til Geert Wilders og PVV med deres spektakulære præstation ved det lovgivende valg, som bekræfter den stigende hengivenhed til at forsvare nationale identiteter, skriver Le Pen, der leder partiet National Samling.

Le Pen toppede selv for nylig en måling fra det franske meningsmålingsinstitut Ifop med en komfortable føring over Emanuel Macrons parti En Marche forud for valget til EU-Parlamentet i juni 2024.

Geert Wilders kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten.

Han har også tidligere provokeret ved at udskrive en konkurrence om at tegne profeten Muhammed.

Men i den netop overståede valgkamp forsøgte han også at nedtone nogle af de mere kontroversielle udtalelser. Han sagde blandt andet, at han har lagt mange af de synspunkter i “dybfryseren”.

Her understregede han, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og sagde, at inflationen er et større og vigtigere problem for hollænderne i dag.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere