AVIZ

Område der blev ramt af stormflod i weekenden udvides

Stormflod

Det oplyser Naturskaderådet i en pressemeddelelse.

Dermed udvides området, som i første omgang af rådet blev udpeget som stormflodsramt.

Det har betydning for muligheden for at få erstatning for oversvømmelser i de pågældende områder.

– Området er blevet udvidet som følge af yderligere oplysninger, i forhold til dem som lå til grund for Naturskaderådets oprindelige afgørelse, fremgår det af pressemeddelelsen.

Rådet henviser til henvendelser fra ramte borgere, supplerende data om vandstanden og en kystteknisk vurdering af vandstandsforholdene langs kysterne.

– Disse yderligere oplysninger indebærer således, at de nu tilføjede områder også har oplevet vandstande, som overgår en 20-årshændelse, skriver Naturskaderådet.

Det er således et bælte fra det sydøstlige Jylland, Det Sydfynske Øhav, Langelands og Lollands sydkyst, Østsjællands kyst samt Bornholm, der efter Naturskaderådets vurdering blev ramt af stormflod.

En stormflod er en oversvømmelse, der skyldes ekstrem høj vandstand i havet.

Der skal være tale om, at vandstanden er så høj, at den forekommer sjældnere end hvert 20. år.

Stormflodsskader skal anmeldes hos Naturskadebasen, mens andre skader i forbindelse med weekendens uvejr skal anmeldes direkte til ens forsikringsselskab.

Frem til onsdag var der indløbet 1915 anmeldelser på Naturskadebasen fra folk, som søger erstatning fra stormflodsordningen.

Sidste frist for at anmelde skader i de områder, der først blev udpeget som stormflodsramt, er 21. december 2023.

For skader sket i det seneste tilføjede område er fristen 26. december 2023.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere