AVIZ

Nye Borgerlige ekskluderer tidligere hovedbestyrelsesmedlem

Møde i salen med udvidet partilederdebat
Møde i salen med udvidet partilederdebat (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det skriver B.T. og Ekstra Bladet.

Begge medier har beskrevet, hvordan Svend Pedersen har skrevet opsigtsvækkende kommentarer på sociale medier.

Ifølge B.T. skulle han for eksempel have skrevet, at statsminister Mette Frederiksen (S) er en “fullblown psykopat”, og at SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er en “storkorrupt, magtgal kælling”.

Svend Pedersen har ifølge Ekstra Bladet desuden brugt stærke vendinger om integrationspolitik og indvandring.

Til Ekstra Bladet siger stifter af Nye Borgerlige, Pernille Vermund:

– Jeg har gjort det klart, fra vi stiftede Nye Borgerlige, at vi er ikke racister, og vi ville ikke kendes som racister. Derfor har den slags også tidligere haft en kort proces i Nye Borgerlige.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Svend Pedersen. B.T. arbejder på at få en kommentar fra både Vermund og Pedersen.

Ifølge mediet sad han indtil for kort tid siden i Nye Borgerliges hovedbestyrelse.

Ekskluderingen kommer i kølvandet på en længere periode med uro og afgående partiformænd.

Pernille Vermund meddelte 10. januar i år, at hun så hurtigt som muligt ville stoppe som formand og dernæst træde ud af Folketinget efter næste folketingsvalg.

På det tidspunkt havde Mette Thiesen allerede forladt partiet. Det skete efter intern ballade.

Samme måned sagde folketingsmedlem Mikkel Bjørn, at han ikke kunne se sig selv samarbejde med Lars Boje Mathiesen som sandsynlig kommende formand.

Både Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er i dag medlemmer af Dansk Folkeparti.

Lars Boje Mathiesen blev 7. februar valgt som formand med Henriette Ergemann som ny næstformand.

Hun måtte dog trække sig fra posten efter kun 13 dage, da det kom frem, at hun havde fremsat en række kontroversielle udtalelser om blandt andet coronahåndteringen.

Tidligere i marts blev Lars Boje Mathiesen ekskluderet. Ifølge partiet var han kommet kom med “absurde” pengekrav. Selv mente han, at han var offer for et karaktermord.

I dag fungerer hovedbestyrelsen som formand, men Pernille Vermund har meddelt, at hun stiller sig til rådighed som formand igen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere