AVIZ

Ny koalitions patruljebåde skal sikre skibsfart i Det Røde Hav

FILE PHOTO: Houthi military helicopter over the Galaxy Leader cargo ship in the Red Sea

Det oplyser USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samarbejdet er blevet etableret efter angreb fra de iransk støttede Houthi-styrker i Yemen.

Et fragtskib, der sejler under liberisk flag, stod fredag i brand i Det Røde Hav, efter at det blev angrebet fra Yemen.

Et dansk skib fra Mærsk var dagen inden blevet mål for et missil. Missilet slog aldrig ned, men rederiet meldte efterfølgende ud, at det ville indstille containerdriften i Det Røde Hav.

– Lande, som gerne vil opretholde de fundamentale friheds- og navigationsprincipper må stå sammen og gå til udfordringen, som udgøres af disse ikkestatslige aktører, der affyrer ballistiske missiler og droner mod fragtskibe fra et væld af lande, som sejler lovligt i internationalt farvand, siger Lloyd Austin i pressemeddelelsen.

Houthi-styrkerne er støttet af Iran og kontrollerer det meste af Yemen, som ligger på den sydligste spids af Den Arabiske Halvø.

Samarbejdet “inkluderer” ifølge forsvarsministeriet Storbritannien, Bahrain, Canada, Frankrig, Italien, Holland, Norge, Seychellerne og Spanien. Danmark er ikke nævnt på listen.

– Dette er en international udfordring, som fordrer et samlet svar. Derfor lancerer jeg i dag etableringen af Operation Velstandens Vogter, siger Austin.

Den amerikanske forsvarsminister er lige nu på besøg i Bahrain, hvor USA’s søværn har sit hovedkvarter i Mellemøsten.

/ritzau/

Andre læser også