Stoltenberg, der har været generalsekretær siden 2014, skulle efter planen forlade embedet til efteråret.
Men efter at USA’s præsident, Joe Biden, ifølge NRK i sidste uge bad Jens Stoltenberg om at blive på posten i yderligere et år, tog spekulationerne til.
Jens Stoltenberg bekræfter dog ikke selv over for VG, at han tager et år mere som Natos generalsekretær.
– Jeg har ikke mere at sige om det, end det jeg har sagt i flere måneder nu: Jeg har en plan, og det er at afslutte mit arbejde her til efteråret.
– Det har jeg al min opmærksomhed på, for vi er midt i en krig i Europa, og det handler om at støtte Ukraine. Og jeg er overbevist om, at Nato vil finde en god efterfølger, siger han til avisen.
I måneder har rygter svirret om, at den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), kunne blive Natos næste generalsekretær.
Torsdag under Folkemødet på Bornholm gik hun aktivt ud og viste sin støtte til Stoltenberg.
– Hvis vi kan få ham til at fortsætte, vil jeg mene, at det er en rigtig, rigtig god løsning, sagde hun ifølge Berlingske.
Stoltenberg behøver ikke aktivt at søge posten. Hvis Nato-landene samlet beder Stoltenberg om at blive et år til, kan han meget vel have svært ved at sige nej.
Natos generalsekretær vælges ved enstemmighed blandt Nato-landene. Forhandlingerne foregår ofte på det højeste niveau blandt statslederne. Og kandidaterne er ofte selv stats- eller regeringschefer. Det er derfor sjældent, at kandidater åbent siger, at de er kandidater.
Ifølge VG’s oplysninger vil en forlængelsesperiode strække sig frem til sommeren 2024.
Til den tid har Jens Stoltenberg næsten siddet ti år på posten.
Generalsekretæren vælges for fire år ad gangen.
Jens Stoltenbergs anden fireårsperiode udløb sidste år, men efter at være blevet opfordret til det, fortsatte han et år til.
Det skyldtes situationen i Ukraine.
Inden Jens Stoltenberg sad den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen på den magtfulde post fra 2009 til 2014.
/ritzau/
Andre læser også
