AVIZ

Norges kong Harald er blevet indlagt under ferie i Malaysia

Tanzania''s President Samia Suluhu Hassan visits Norway, Kong Harald

Det oplyser det norske kongehus tirsdag i en pressemeddelelse ifølge norske medier.

– Kongen er indlagt på hospitalet, står der i meddelelsen ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

– Hans Majestæt Kongen er blevet syg i løbet af sit ferieophold i Malaysia og er indlagt på hospitalet der med en infektion.

– Kongen får god hjælp af både malaysisk og norsk medicinsk personale, står der.

Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger.

Det er knap en uge siden – nemlig 21. februar – at kong Harald fyldte 87 år. I den forbindelse blev det også oplyst, at kongen var på en privat udlandsrejse.

Også tidligere dette år har kong Harald været sygemeldt.

Onsdag 31. januar blev han sygemeldt med en luftvejsinfektion, og tidligt i februar vendte han tilbage til pligterne.

Han har de seneste år flere gange haft problemer med helbredet.

I begyndelsen af 2020 blev kongen indlagt for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Kongen blev senest opereret i 2021 for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn – kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

I januar sagde den norske regent, at han ikke har nogen planer om at forlade den norske trone, så længe han er i live.

– Jeg fastholder det, jeg har sagt hele tiden – at jeg har aflagt ed til Stortinget, og den gælder for resten af livet, sagde han.

Dronning Margrethe abdicerede den 14. januar, blandt andet med henvisning til en omfattende rygoperation.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere