AVIZ

New Yorks Citys borgmester anklaget for seksuelle overgreb

JPMorgan Chase''s new Global Headquarters Building in New York

En talsperson for Adams afviser anklagen og siger, at borgmesteren ikke kender kvinden og ikke husker at have mødt hende.

Stævningen mod Adams, der tidligere har arbejdet som politibetjent, giver ikke nogen oplysninger om, hvad kvinden hævder, der helt præcist er sket. Det skriver Reuters, der har set stævningen.

Dog fremgår det, at kvinden ønsker fem millioner dollar i erstatning – omkring 34 millioner kroner – og blandt andet er New York politis transitbureau nævnt.

Politienheden er ifølge Reuters ikke vendt tilbage med en kommentar.

Eric Adams er en af de seneste kendte personer, der er blevet beskyldt for seksuelle overgreb.

Andre kendte navne tæller forsangeren for rockbandet Guns N’ Roses, Axl Rose.

Mange af søgsmålene er indgivet under en lovgivning i delstaten New York, der tillader, at man kan indgive søgsmål til domstolen, selv om sagerne egentlig er faldet for forældelsesfristen.

Deadlinen for at indgive søgsmål under den særlige lov udløber fredag.

/ritzau/Reuters

Andre læser også