AVIZ

Musiker ville hylde fan, som brød med partnervold. Nu er ‘+45 1888’ en af Danmarks mest afspillede sange

Musiker ville hylde fan, som brød med partnervold. Nu er ‘+45 1888’ en af Danmarks mest afspillede sange
Musiker ville hylde fan, som brød med partnervold. Nu er ‘+45 1888’ en af Danmarks mest afspillede sange

Pressemeddelelse

16.3.2023 06:30:00 CET | Lev Uden Vold

Victor ‘Gobs’ Gaardboe har markeret sig som et af de nye, store navne på den danske musikscene med mere end 100 millioner streams på streamingtjenester og YouTube. I starten af februar udkom Gobs med sit andet album ‘Knuste Hjerter Heler Aldrig’ med sange om forelskelse, knuste hjerter og angst, der for fjerde uge i træk ligger nr. 1 på albumcharten i Danmark.

På albummet findes også nummeret ’+45 1888’, der er en hyldestsang til en kvinde, der har brudt med en voldelig partner. Sangen har i ugevis ligget i top-10 over de mest streamede sange på Spotify i Danmark, og det giver håb om, at flere vil bryde med tabuet om partnervold.

– Jeg havde allerede en idé om tema og titel til sangen, da jeg gik i gang med albummet. Jeg skrev ud på Instagram og bad mine følgere dele deres historier fra parforhold. Mange svarede, men én historie skilte sig ud og blev siddende i kroppen på mig. Hun fortalte sin historie om psykisk og fysisk partnervold. Om kontrol, om at miste sig selv og miste sin frihed. Efter jeg mødtes med hende, blev det til sangen ’+45 1888’, fortæller Gobs.

Vold fra ens kæreste er et tabubelagt problem

At være udsat for vold – fx af ens kæreste – er ofte tabubelagt, og det kan gøre det svært for den udsatte at række ud efter hjælp. Med de mange afspilninger af sangen og det alvorlige budskab håber Gobs at gøre en forskel for unge, som har volden tæt inde på livet.

– Det vil betyde alverden for mig, hvis sangen er anledning til, at man tjekker ind hos den veninde eller ven, man er bekymret for, er udsat for vold, fortæller Gobs.

Teksten i sangen indrammer tabet af kontrol over eget liv og de psykiske følgevirkninger, som vold ofte medfører. For kærestevold er ikke kun at blive slået. Det begynder ofte med psykisk vold som kontrol, ydmygelser, jalousi eller trusler, der senere udvikler sig til fysisk og måske seksuel vold, fortæller Elsebeth Kirk Muff, der er direktør i Lev Uden Vold. Særligt unge kvinder er udsatte, og undersøgelser peger på, at mere end 80.000 kvinder og 40.000 mænd har været udsat for partnervold det seneste år.

Hjælp at hente på 1888

Jeg ved, at du føler, du’ stærk / Og du ka’ klare det hel’ selv / Men ikk’ vær’ bange for at ræk’ ud efter hjælp

Sådan afslutter Gobs sin sang. Netop det at række ud efter hjælp og dele sine oplevelser med vold, kan være nøglen til at bryde med volden. Hjælpen findes blandt andet hos Lev Uden Volds nationale hotline 1888, som tilbyder anonym og gratis telefonisk rådgivning døgnet rundt.

Kendetegnende for mange opkald på Lev Uden Volds hotline er tvivlen, om man er udsat for vold, fx af ens kæreste. For mens fysisk vold kan give blå mærker, kan den psykiske vold være sværere at spotte for andre og den voldsudsatte selv.

– Vi plejer at sige, at første step til at bryde med en voldelig kæreste, er at tale højt om volden. Når man ringer til den nationale hotline på 1888, så har man taget det første vigtige skridt, fortæller Elsebeth Kirk Muff.

Lev Uden Volds nationale hotline 1888 fik sidste år 6222 henvendelser, hvoraf over halvdelen af henvendelserne var direkte fra mennesker udsat for vold.

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere