AVIZ

Mus kastet ind på endnu en McDonald’s i Danmark

US McDonalds

Således er der også blevet kastet mus ind på en McDonald’s i Glostrup, der ligger vest for København.

Det skriver Ekstra Bladet, der har læst om episoden i en rapport fra Fødevarestyrelsen, der var hos restauranten fredag.

Også kommunikationschef hos McDonald’s Fannie Pramming bekræfter episoden:

– Den er meldt vil politiet, og vi har derfor ikke yderligere at tilføje, udtaler hun til Ekstra Bladet.

Restauranten blev efter indkast af mus lukket med det samme, og en skadedyrsbekæmper blev kontaktet.

Det er altså anden gang på få dage, at der bliver kastet skadedyr ind på en McDonald’s-restaurant. Efter den første episode i Odense er en 20-årig mand blevet sigtet for hærværk – i alt to maskerede personer havde kastet rotter og mus ind.

Flere medier har beskrevet, hvordan der efter rottekastet har floreret en video på sociale medier, hvor man kan se to personer, der tilsyneladende kaster rotterne ind på restauranten.

Flere rotter og en bunke savsmuld ser her ud til at ramme gulvet.

Hen over videoen står der skrevet “Boykot MCD/ISRAEL” og “Rotter i MCD foran Vollsmose”. Der er også en såkaldt emojii af et palæstinensisk flag og en hånd, der laver peace-tegn.

I England er der sket noget tilsvarende. Flere britiske medier har beskrevet, hvordan en mand tidligere på ugen slap rotter løs i en McDonald’s-restaurant i Birmingham, mens han råbte “Befri Palæstina”.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere