Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), der i denne folketingssamling vil fremsætte et lovforslag, til DR.
– Vi vil ikke finde os i at sidde passivt og se på, at mange af vores kernemedarbejdere i vores velfærdssamfund bliver udsat for chikane, trusler og oplever den utryghed, der er i at få at vide, at borgere har søgt om oplysninger i deres rent personlige forhold og i deres personaleforhold, siger Peter Hummelgaard.
Den socialdemokratiske etpartiregering havde flertal sammen med Venstre og De Konservative til et lignende forslag sidste år, men det nåede aldrig at blive vedtaget før folketingsvalget i november.
Dengang blev lovforslaget kaldt “sjusket” af Oluf Jørgensen, der er forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han vurderede over for Jyllands-Posten, at lovforslaget ville indskrænke borgernes retssikkerhed, da det ville blive sværere at få aktindsigt i sager om skat, førtidspension, forældremyndighed og meget andet.
Det blev foreslået, at lovforslaget i stedet skulle udformes, så udvalgte offentligt ansatte blev anonymiseret i skriftlige dokumenter.
Det fremgår ikke, hvordan det nye, kommende lovforslag om at beskytte offentligt ansatte mod chikane adskiller sig fra lovforslaget med samme formål fra sidste sommer.
Men hos Politiforbundet er det en “tiltrængt udmelding” fra Peter Hummelgaard.
Forbundet var initiativtager til et åbent brev til justitsministeren i begyndelsen af september, hvor en række fagforbund opfordrede ham til passe bedre på offentligt ansatte, der bliver hængt ud på nettet.
– Både mine medlemmer og mange andre offentligt ansatte oplever at blive hængt ud, fordi der er mulighed for at søge aktindsigter, siger formand Heino Kegel til DR.
Også Fængselsforbundet hilser udmeldingen velkommen.
Her lyder det i en pressemeddelelse, at lovforslaget “blandt andet vil sænke tærsklen for, hvornår myndigheder kan afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, når det må antages at tjene et chikanøst formål”.
Fængselsforbundet foretog en undersøgelse af problemet med svar fra 453 medlemmer i 2020. Den viste, at 58 procent havde oplevet at få deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med en aktindsigt.
/ritzau/
Andre læser også
