AVIZ

Minister erkender sammenhæng mellem prisstigninger og tomme busser

Transportminister Thomas Danielsen (V)

Det erkender transportminister Thomas Danielsen (V) på et samråd om prisudviklingen i den offentlige transport.

– Vi ved, at priser er adfærdsregulerende, siger han.

Både i år og næste år varsles der over en bred kam nedskæringer i busdriften. Mange steder regionalt og kommunalt har man oplevet, at busserne ikke er lige så fyldte som tidligere.

Hvis man skal få flere til at gå om bord på ny, vil det ikke umiddelbart være en løsning at afbøde prisstigningerne med statslig kompensation, mener ministeren.

– En manglende takststigning vil betyde et tab på 800 millioner kroner for trafikvirksomhederne i 2024. Det beløb vil så stige yderligere de efterfølgende år, siger han.

I september kunne DSB fortælle, at man i samarbejde med blandt andet de regionale trafikselskaber, Arriva og Din Offentlige Transport har fastsat taksterne for togrejser i 2024.

Takststigningerne varierer fra område til område og afhængigt af, hvilken billettype der er tale om. Men prisstigningerne ligger typisk omkring ti procent, og de er oftest højere øst for Storebælt end i Jylland og på Fyn.

Det er med udgangspunkt i den melding, at transportministeren blev indkaldt til onsdagens samråd.

Thomas Danielsen bliver også også foreholdt, at kvaliteten af den offentlige transport er blevet forværret, selv om priserne på billetter generelt har været stigende.

– Togene kører dårligt, men det er fordi, at vi politisk har haft et efterslæb. Der er ikke sat gang i de nødvendige investeringer, siger han.

Togdriftens ustabilitet er derimod i den seneste tid et resultat af, at man ifølge ministeren er i gang med at udføre massive renoveringer af tognetværket i hele landet.

– Det er mere komplekst at lave banerenoveringer end at renovere vejene. For når man gør det på en togbane, vil sporet være helt lukket, og derfor kan togene ikke køre, siger han.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere