AVIZ

Mette Frederiksens ministre får reprimande for langsomme svar

Møde i Folketingssalen på Christiansborg

Det går for langsomt med at få besvaret de udvalgsspørgsmål, som folketingsmedlemmer stiller til ministrene, lyder det i en henvendelse til statsminister Mette Frederiksen (S), som Søren Gade har sendt.

– Præsidiet finder den aktuelle statistik over ministrenes svartider meget utilfredsstillende og ønsker, at andelen af rettidigt besvarede udvalgsspørgsmål fremadrettet øges markant, lyder det.

Han kalder spørgsmålene for “et helt centralt værktøj i det parlamentariske arbejde”.

Svarene skal, skriver Gade, bruges til at føre kontrol med regeringen og udvikle ny politik. Derfor skal der svares rettidigt på dem.

Søren Gade har vedlagt en svartidsstatistik med sin kritik.

Her fremgår det, at ministrene i fjerde kvartal i det seneste folketingsår – fra 1. juli til 2. oktober – har givet rettidige endegyldige besvarelser på 39 procent af spørgsmålene.

Ministre har også mulighed for at give et foreløbigt svar, hvis eksempelvis der skal indhentes ekstra data eller oplysninger fra myndigheder, eller hvis et spørgsmål kræver særlige undersøgelser.

Antallet af rettidige foreløbige svar er nede på 22 procent. Det hører dog med til billedet, at Folketinget først officielt åbnede den 3. oktober. Så den aktuelle statistik er fra den officielle sommerferie i Folketinget.

I udvalgsspørgsmålene kan der spørges ind til yderligere vedrørende regeringens politik og også om aktuelle problemstillinger i samfundet.

Nogle folketingsmedlemmer har ventet i månedsvis på at få svar fra en minister, uden at de modtager et foreløbigt svar på et spørgsmål, hedder det i henvendelsen fra Søren Gade.

Derfor vil han nu søge at drøfte problemstillingen yderligere på et kommende møde, skriver han. Han håber samtidig, at statsministeren vil viderelevere budskabet til sine ministre.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere