De handler om henholdsvis menighedsrådets arbejdsgiveransvar og biskoppens tilsynsforpligtelse.
Begge afgørelser er blevet offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside tirsdag.
I foråret 2022 afdækkede Berlingske, at en ansat ved kirken skulle have krænket et mindreårigt barn seksuelt i 1990’erne.
Ifølge avisen blev menighedsrådets daværende formand, den daværende domprovst og Københavns biskop bekendt med beskyldningerne i 2014.
Samme år blev sagen politianmeldt. I foråret 2015 blev den dog henlagt. Forholdene var efter den daværende lovgivning forældede.
Efter henlæggelsen burde menighedsrådet have “taget initiativ til sin egen, selvstændige afklaring af, om der forelå en overtrædelse af dekorumkravet”, står der i afgørelsen tirsdag.
Menighedsrådet skal nemlig som offentlig arbejdsgiver søge nærmere oplysninger om en ansats mulige overtrædelse af dekorumkravet, lyder det.
Kravet om dekorum går ud på, at offentlige ansatte såvel i som uden for tjeneste skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Et strafbart forhold hos en offentligt ansat vil ofte – men ikke i alle tilfælde – være uforeneligt med dekorumkravet.
Det kan også andre handlinger end strafbare forhold være.
Menighedsrådet burde have “taget aktivt stilling til eventuelle ansættelsesretlige skridt under iagttagelse af de forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet”.
De tre medlemmer af menighedsrådet burde desuden have delt deres viden med resten af rådet. Det skulle være sket, i forbindelse med at politiet henlagde sagen, noterer ministeriet.
– Kirkeministeriet finder i den forbindelse, at der hviler et særligt ansvar herfor på den daværende menighedsrådsformand, som var en af de tre menighedsrådsmedlemmer med kendskab til beskyldningerne og politianmeldelsen.
Ministeriet er dog opmærksom på, at forkert rådgivning fra Kirkeministeriet selv har betydet, at biskoppen har givet forkert vejledning.
Det lyder ellers i den anden afgørelse, at biskoppen reagerede “hurtigt og proaktivt” i oktober 2014.
Men biskoppen havde i sin vejledning givet indtryk af, at menighedsrådet – ved at indgive en politianmeldelse – havde gjort, hvad det kunne og burde.
Men en telefonisk anbefaling fra en nu afdød afdelingschef i Kirkeministeriet kan “meget vel have haft bestemmende indflydelse på både biskoppens vejledning og menighedsrådsformandens og de to øvrige menighedsrådsmedlemmers overvejelser i forhold til at inddrage menighedsrådet”, lyder det.
Afdelingschefen havde anbefalet, at man holdt opfølgning på sagen ude af kirkeligt regi. Beskyldningerne handlede nemlig om forhold, der ikke havde relation til den ansattes tjeneste ved Vor Frue Kirke.
Men det var forkert rådgivning, skriver Kirkeministeriet.
For spørgsmål om en offentligt ansats overholdelse af dekorumkravet kan “vedrøre den ansattes forhold såvel i som uden for tjenesten”.
/ritzau/
Andre læser også
