Men velinformerede anonyme kilder melder ifølge det britiske medie BBC, at kong Charles får et opkald fra sin yngste søn i løbet af dagen.
Det kan muligvis ses som en “olivengren” – et budskab om fred – ifølge mediet.
En talsperson for parret har tidligere sagt til mediet The Independent, at der ikke havde været “kontakt” op til fødselsdagen. Parret var således ifølge talspersonen ikke inviteret til fødselsdagen.
Udtalelsen var en afvisning af meldinger om, at de to havde sagt nej til en invitation fra kongen.
Prins Harry og hertuginde Meghan stoppede med deres royale pligter i 2020 og flyttede til den amerikanske delstat Californien.
Siden har de i heftige vendinger kritiseret det britiske kongehus.
På sin fødselsdag har kongen, der har brugt mere end fem årtier som miljøforkæmper, blandt andet lanceret initiativet “Coronation Food Project”, hvis mission er at sørge for, at ingen briter sulter.
To gange blev der ifølge nyhedsbureauet AFP sunget “Happy Birthday” for kongen ved lanceringen.
I Green Park nær Buckingham Palace var den en salut på 41 skud til ære for kong Charles. Ved Tower of London var der en salut på 62 skud.
/ritzau/
Andre læser også