AVIZ

Medie: Aftale på plads om møde mellem Biden og Xi til november

FILES-US-CHINA-DIPLOMACY

Detaljerne vedrørende mødet er ikke faldet på plads, skriver AP.

Den amerikanske avis The Washington Post har tidligere skrevet, at der blev arbejdet på at stable et møde på benene mellem de to regeringsledere.

Her lød det, at formålet med et møde var at stabilisere forholdet mellem Kina og USA.

Fredag mødtes Joe Biden med den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi.

Biden opfordrede i den forbindelse til mere samarbejde, og han understregede, at de to store lande må arbejde sammen om globale udfordringer.

Han udtrykte desuden et håb om at kunne mødes med Xi Jinping i den nære fremtid.

Det Hvide Hus udtalte efterfølgende, at der blev arbejdet mod et møde mellem Joe Biden og Xi Jinping i San Francisco i November.

– Vi forbereder et sådant møde, sagde en højtstående embedsmand til journalister efter mødet mellem Wang Yi og Joe Biden.

Embedsmanden udtalte sig på baggrund af anonymitet.

– Det er klart, at kinesiske ledere ofte offentligt bekræfter meget tættere på en rejse, så jeg vil lade det være op til den kinesiske side at afgøre, om og hvornår de vil meddele det, sagde embedsmanden.

Hvis mødet bliver en realitet, bliver det første gang siden november sidste år, at de to regeringsledere mødes ansigt til ansigt.

Her mødtes Biden og Xi på et luksushotel på Bali i Indonesien i forbindelse med G-20-topmødet.

Her blev de to ledere blandt andet enige om, at atomvåben “aldrig må blive brugt” – heller ikke i Ukraine.

Xi Jinping brugte også anledningen til at understrege, at Kina ikke vil acceptere nogen form for amerikansk indblanding, når det kommer til spørgsmål om Taiwan.

– Det er det politiske fundament, som forholdet mellem Kina og USA er bygget på, og den første røde linje, som ikke må overtrædes, lød det dengang fra Xi Jinping.

Mødet på Bali var det første møde mellem de to regeringsledere, siden Biden blev indsat som præsident i 2021. De to har tidligere mødt hinanden, da Biden var vicepræsident under Barack Obama fra 2009 til 2017.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere