AVIZ

Mand får et års fængsel for stalking og chikane af eks

Anholdte for drab på Mia Skadhauge Stevn fremstilles i grundlovsforhør
Anholdte for drab på Mia Skadhauge Stevn fremstilles i grundlovsforhør (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Det skriver Nordjyske.

Manden fik i maj 2021 et tilhold, så han ikke måtte opsøge sin ekskone. Det tilhold brød han 47 gange, fandt retten.

Han tog 22 overvågningskameraer fra hendes nye hjem, og han kiggede ind ad hendes vinduer. Han var også tiltalt for trusler mod hende samt for besiddelse af en mindre mængde narko, skriver regionalmediet.

I juli 2022 blev den 34-årige varetægtsfængslet, og det var under denne fængsling, at truslen mod ekskonen fandt sted. Han skrev et brev til hende.

I det truede han med vold, hvis hun ikke droppede tilholdet mod ham, og samtidig ville han ifølge Nordjyske have hende til at lade være med at vidne mod ham i en kommende retssag, så han kunne slippe for straf.

Men brevet kom aldrig frem.

Det blev taget i en kontrol i arresten, skriver Nordjyske.

Sagens anklager mente, at straffen burde lyde på et år og tre måneders fængsel, mens forsvareren omvendt argumenterede for syv måneders straf.

Manden nægtede flere af forholdene, og han har anket dommen. Dermed skal Vestre Landsret vurdere sagen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere