AVIZ

Lars Løkke forstår Ellemann-exit: Hårdt at være i modgang

Topmøde om folkeskolen

Men det kom også som en overraskelse, da Lars Løkke blev ringet op og fik beskeden søndag. Det siger han under et møde for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg.

– Det gør det, fordi det havde jeg ikke forberedt mig på, at han ville gøre. Men jeg forstår og respekterer hans beslutning.

– Politik er en hård metier. Og det er hårdt at være i modgang. Og det har Jakob jo været, siger Lars Løkke.

Han roser Jakob Ellemann-Jensen for et “tæt og tillidsfuldt” samarbejde. De to har arbejdet tæt sammen, både da Lars Løkke var Venstre-formand og senest, mens de begge var partiformænd for et regeringsparti.

Jakob Ellemann-Jensen meddelte mandag formiddag, at han stopper som Venstre-formand, økonomiminister og folketingsmedlem.

– Min person skygger for Venstres resultater i regeringen. Og min person skygger for, at Venstre kan komme fremad igen. Derfor tager jeg konsekvensen nu og træder tilbage som formand for Venstre, sagde han blandt andet om beslutningen.

Han slog også fast, at han stadig mener, at det var den rigtige beslutning for Venstre at gå i regering.

En melding, som Lars Løkke bemærkede.

– Jakob traf jo den modige beslutning at få placeret Venstre i den her regering, og jeg har også hæftet mig ved, at han i dag ved sin afsked sagde, at det var det eneste rigtige at gøre. At Venstre bliver der. Og det er jo på det politiske plan vigtigt, siger Lars Løkke i Luxembourg.

Indtil en ny Venstre-formand er valgt, overtager Stephanie Lose det organisatoriske ansvar i Venstre, mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen skal lede partiet politisk og vikarierer som økonomiminister.

Flere Venstre-profiler som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og Folketingets formand, Søren Gade, har allerede peget på Troels Lund Poulsen som den oplagte afløser for Jakob Ellemann-Jensen.

/ritzau/

Andre læser også