AVIZ

Lægeforeningen støtter op om abortgrænse til uge 18

Positiv graviditetstest

Den siger, at grænsen for fri abort bør gå ved 18 uger.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse. I dag ligger abortgrænsen ved 12 uger, og det har den gjort de seneste 50 år.

– Når vi vedtager en politik, der sætter en grænse på 18. uge, er det fordi vi mener, at grænsen for den frie abort bør ligge tydeligt tidligere end det tidspunkt, hvor fostret er levedygtigt, lyder det fra foreningens formand, Camille Rathcke, i meddelelsen.

I slutningen af september anbefalede Det Etiske Råd at hæve abortgrænsen fra 12. uge til 18. uge. Med det fulgte en større debat om grænsen, som det i sidste ende er op til et flertal i Folketinget at beslutte, hvorvidt den skal hæves.

Lægeforeningen skriver, at det er på baggrund af den seneste fornyede debat om abort og ugegrænse, at foreningen har besluttet at lave en egentlig politik på området.

Ifølge pressemeddelelsen mener foreningen, at adgang til abort er en grundlæggende sundhedsrettighed, og “vi ønsker at forbedre kvinders selvbestemmelsesmuligheder i forhold til at få abort”.

– Herunder muligheden for at handle på resultaterne af fosterdiagnostiske undersøgelser. Derfor mener vi, at grænsen for den frie abort skal flyttes fra 12. til 18. graviditetsuge, lyder det fra Camilla Rathcke.

Udover at ville rykke abortgrænsen til 18. uge læner Lægeforeningen sig også op ad Det Etiske Råds anbefaling om, at kvinder mellem 15 og 17 år skal kunne få en abort uden forældresamtykke. I dag er det normalvis påkrævet.

– Det giver mening, set i lyset af at 15 år både er den seksuelle lavalder, og at man selv kan afgive informeret samtykke til behandling, når man er 15 år, uddyber Camilla Rathcke.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere