AVIZ

Kvinder var ofre for flere seksualforbrydelser end mænd sidste år

Pressemøde om Covid-19 i Faxe Kommune
Pressemøde om Covid-19 i Faxe Kommune (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som dækker over antallet af ofre for anmeldte forbrydelser i 2022.

I alt var der 67.989 ofre for anmeldte forbrydelser sidste år.

Når det kommer til seksualforbrydelser, er kvinder overrepræsenteret. Af de 6031 ofre sidste år var 87 procent af dem kvinder.

Markant flere kvinder end mænd er ifølge statistikken også ofre for fred- og æreskrænkelser og overtrædelser af polititilhold. Her udgør kvinder 82 procent af de 4645 ofre.

32.114 af de 67.989 ofre anmeldte at være udsat for vold. 49 procent af ofrene for vold var mænd, imens 45 procent var kvinder.

Antallet af ofre for vold steg også med 14 procent i forhold til 2021. Ifølge Danmarks Statistik hænger det især sammen med, at der er flere ofre for simpel vold.

Simpel vold har medført begrænsede skader for ofret, og antallet af medvirkende er relativt småt.

Fra 2017 til 2021 har den samlede tendens været, at antallet af ofre har været faldende. Men fra 2021 til 2022 steg det samlede antal af ofre med 8120.

Når man kigger på de generelle tal, var 54 procent af de 67.989 anmeldte ofre kvinder. 42 procent af ofrene var registreret som mænd. De sidste fire procent var registreret som ukendt køn.

Det er især aldersgruppen 20 til 29 år, som var ofre for forbrydelser sidste år. De udgjorde mere end en fjerdedel af ofrene sidste år i de generelle tal.

De aldersgrupper, hvor der er færrest ofre, er børn under 10 år og personer over 79 år. De udgjorde henholdsvis fire og to procent af ofrene for anmeldte forbrydelser.

Tallene fra Danmarks Statistik dækker kun over de forbrydelser, som er anmeldt til politiet. Der kan derfor være et mørketal, som politiet ikke kender til.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere