AVIZ

Kommuner opretter hotline: Mange borgere bekymrede for oversvømmelse

Udsigt til forhøjet vandstand

Det gælder blandt andet i Haderslev Kommune, hvor der torsdag fra klokken 08 til klokken 11 havde været 30-40 henvendelser.

– Vi får rigtig mange henvendelser fra borgere.

– Folk står i en meget alvorlig situation, hvor de måske skal forlade deres ejendom uden nødvendigvis at tage det hele med sig, siger direktør for teknik og klima Karina Kisum Jensen, Haderslev Kommune.

Meteorologerne har varslet farligt vejr over Danmark fredag og lørdag, når et kraftigt blæsevejr med vindstød af stormstyrke presser store mængder vand ind mod kysterne.

Det gælder blandt andet det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, ved Lolland-Falsters kyster og Sydøstsjælland.

I Jylland har Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi opfordret borgere i lavtliggende områder ud til de berørte kyster til at tage væk senest fredag morgen.

Det efterlader nogle borgere med spørgsmål, som de retter til kommunen, forklarer Karina Kisum Jensen.

– Folk spørger blandt andet om, hvor de kan tage hen, hvis de ikke har et alternativ til der, hvor de opholder sig nu.

– Andre spørger om, hvorvidt de skal slukke for strømmen, når de forlader deres bolig.

– Det er helt lavpraktiske spørgsmål, siger Karina Kisum Jensen.

Hotlinen åbnede torsdag morgen, og kommunen har besluttet at holde den åben til klokken 22 både torsdag og fredag.

– Jeg forventer, vi får travlt, simpelthen fordi borgerne har brug for et sted, hvor de kan ringe med deres spørgsmål.

Også Kolding Kommune har etableret en hotline, der er åben frem til søndag i tidsrummet klokken 08 til klokken 21.

Varslet om forhøjet vandstand gælder fra fredag til lørdag middag.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere