Det fremgår fredag af en rapport fra en uafhængig kommission.
Rapporten angiver ikke et præcist antal misbrugte børn.
En spørgeskemaundersøgelse med over 8000 respondenter viser dog, at 0,6 procent af Spaniens voksne befolkning på omkring 39 millioner har prøvet som barn at blive udsat for seksuelt misbrug af katolske præster.
Tallet stiger til 1,13 procent – eller over 400.000 personer – hvis seksuelt misbrug begået af lægmænd fra menigheden også inkluderes, lyder det.
Rapporten fra Spanien er den seneste i en række af afsløringer verden over om seksuelt misbrug – ofte mod børn – i den katolske kirke.
Der har været historier fra flere europæiske lande samt USA, Australien og Chile. Indtil videre har den katolske kirke i Spanien dog holdt sig nogenlunde under radaren.
– Desværre har der i mange år været et særligt ønske om at affeje beskyldninger eller at skjule eller beskytte de skyldige, siger den spanske ombudsmand, Angel Gabilondo, der er tidligere uddannelsesminister.
Fredagens rapport kritiserer for den spanske katolske kirkes tilgang til misbrugssagerne for at være “utilstrækkelig”.
Det spanske parlament vedtog i marts 2022 med overvældende flertal, at en uafhængig kommission skulle “kaste lys” over anklagerne mod kirken.
Katolske præsters seksuelle misbrug af børn kom for alvor i fokus efter en række historier i den amerikanske avis Boston Globe i 2002.
Avisen afslørede misbrug og forsøg fra kirkens top på at dække over misbruget.
/ritzau/
Andre læser også