AVIZ

Journalist for amerikansk avis er anholdt i Rusland for spionage

RUSSIA-US-JOURNALIST
RUSSIA-US-JOURNALIST (-/Ritzau Scanpix)

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB.

Evan Gershkovic er anholdt i byen Jekaterinburg i Ural.

Ifølge FSB er hans arbejdsplads Wall Street Journals kontor i Moskva.

Han anklages for at have spioneret til fordel for den amerikanske regering, skriver AFP.

Wall Street Journal har foreløbig ikke reageret på anklagen.

I en erklæring fra FSB hedder det, at Gershkovic på opdrag af USA har indsamlet oplysninger om en virksomhed, der indgår i Ruslands “militære forsvarskompleks.

FSB fremlægger ikke beviser.

32-årige Gershkovic har ifølge Wall Street Journal tidligere arbejdet som journalist for nyhedsbureauet AFP i Moskva og for det kritiske netmedie Moscow Times.

Som journalist dækker han Rusland, Ukraine og det tidligere Sovjetunionen.

Hans forældre bor i USA, men de kommer oprindeligt fra Sovjetunionen. Han er selv amerikansk statsborger.

Moscow Times, der publiceres uden for Rusland, skriver på baggrund af lokale russiske medier, at Gershkovic kan have været i Jekaterinburg for at dække Ruslands krig i Ukraine og den berygtede milits Wagner-gruppen, som er med ved fronten i nabolandet.

Efter Ruslands invasion i Ukraine i februar sidste år har Putin-styret indført hårde bestemmelser om, hvordan journalister – både lokale og internationale – må omtale krigen. Brud straffes hårdt.

Det fik mange journalister til at forlade Rusland. Men Gershkovic var en af dem, der valgte at blive.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere