AVIZ

Japan om Nordkoreas missil: Distance til at ramme overalt i USA

NKOREA-POLITICS-RUSSIA-CHINA-DIPLOMACY-PARADE

Det siger Japans forsvarsministerium, efter at landets kystvagt i første omgang meldte om missilaffyringen.

Ifølge Japan er der nemlig tale om et såkaldt ICBM-missil. Det står for intercontinental ballistic missile, som på dansk kan oversættes til interkontinentalt ballistisk missil.

Missilet, som Nordkorea affyrede, vurderes at have fløjet i i alt 72 minutter. Det skulle være nået en højde på 6000 kilometer over Jordens overflade og slået ned i Det Japanske Hav omkring 1000 kilometer fra affyringsstedet.

Forsvarsministeriet siger desuden, at Japan allerede har protesteret over for Nordkorea via diplomatiske kanaler i Kinas hovedstad, Beijing.

Det understreger desuden, at det fortsat vil have et stærkt trilateralt samarbejde med USA og Sydkorea. Samarbejdet mellem de tre er en af Nordkoreas store hovedpiner i regionen.

Hverken Japan eller Sydkorea er medlemmer af den vestlige forsvarsalliance Nato. Begge har dog tæt samarbejde med alliancen og særligt USA, som er en af Nordkoreas største fjender.

USA har soldater udstationeret flere steder i Sydkorea og udfører af og til flådeøvelser med landet til stor frustration for Sydkoreas nordlige nabo. Nordkorea reagerer ofte på militærøvelserne med prøveaffyringer og trusler om atomkrig.

Sydkorea og Nordkorea lå i åben krig mellem 1950 og 1953, hvor de to indgik en våbenhvile. Den er aldrig formaliseret som en fredsaftale, hvorfor de to lande formelt set stadig er i krig.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere