Det skriver Procesbevillingsnævnet i en pressemeddelelse.
Den transkønnede indsatte, der er i starten af 60’erne, har anlagt sagen mod Direktoratet for Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel.
Kvinden og hendes advokat ønskede Kriminalforsorgen og fængslet dømt til at anerkende, at hun ikke skulle afsone på en afdeling for mænd.
Den indsatte mener heller ikke, at hun skal visiteres nøgen af eller afgive urinprøve under opsyn af mandligt fængselspersonale, som ikke er sundhedspersonale.
Både byretten og landsretten er tidligere nået frem til, at selv om hendes køn juridisk set er kvinde, er hun biologisk en mand, fordi hun ikke har fået foretaget en kønsskifteoperation og dermed fysisk fremstår som en mand.
Derfor er det ikke et brud på reglerne, at hun eksempelvis bliver visiteret af mandligt personale.
Da landsretten afgjorde sagen i maj, kom den også frem til, at der ikke var sket en krænkelse af menneskerettighederne ved at placere hende på en mandeafdeling.
Det begrundede landsretten med, at placeringen bunder i en sikkerhedsvurdering fra fængslet og ikke en manglende retlig anerkendelse af hendes køn.
Kvinden er inden sit kønsskifte idømt en såkaldt forvaringsdom. Det er en tidsubestemt sanktion, som folk, der vurderes at være farlige, kan idømmes.
En dom i en landsret kan som udgangspunkt ikke ankes, medmindre Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til det.
Institut for Menneskerettigheder udgav sidste år en analyse om kønsminoriteter i de danske fængsler og arresthuse.
I den forbindelse skrev instituttet i en pressemeddelelse, at Kriminalforsorgen ikke har retningslinjer for kønsminoriteter, men at der var igangsat et arbejde med at udforme retningslinjer på området.
/ritzau/
Andre læser også
