AVIZ

Hamas: Vi er i kamp mod israelske styrker i Gazastriben

Israel Palestinians Photo Gallery Week 3

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Hamas’ væbnede gren, Ezzedine al-Qassam-brigaden, finder kampene sted i Beit Hanoun, som ligger i den nordlige del af Gazastriben, og i den østlige del af Bureij i den centrale del af Gazastriben.

– Voldelige sammenstød finder sted på jorden.

Oplysningen fra Hamas er ikke blevet bekræftet af andre kilder.

Meldingen kommer efter Israels udmelding om, at landet vil optrappe konflikten på landjorden i Gaza.

– Hamas vil komme til at føle vores vrede i aften, sagde Mark Regev, rådgiver for den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, fredag ifølge AFP.

Ifølge CNN er byen Gaza fredag aften blevet ramt af “en lang række eksplosioner”.

Fredag aften lyder det ifølge nyhedsbureauet fra Hamas, at Israel har afbrudt al “internetforbindelse og kommunikation” i Gazastriben.

Israel har endnu ikke reageret på anklagen.

Den palæstinensiske afdeling hos Røde Halvmåne, som er Røde Kors’ søsterorganisation, skriver på det sociale medie X, at det har mistet kontakten til sine medarbejdere i Gazastriben fredag aften.

Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har mistet kontaktet til sine folk i Gazastriben fredag aften. Det skriver organisationens generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på X.

– Denne belejring gør mig dybt bekymret for deres sikkerhed og for de umiddelbare sundhedsrisici for sårbare patienter. Vi opfordrer indtrængende til øjeblikkelig beskyttelse af alle civile og fuld humanitær adgang.

Ifølge AFP udtaler Hamas, at gruppen vil have verdenssamfundet til at skride til handling for at stoppe Israels bombardementer af Gazastriben.

– Vi opfordrer arabiske og muslimske lande og det internationale samfund til at tage ansvar og skride til handling omgående for at stoppe forbrydelserne og serien af massakre mod vores folk.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere