AVIZ

FN opfordrer til øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza

UN-US-PALESTINIAN-ISRAEL-GAZA-DIPLOMACY-CONFLICT

Resolutionen er ikke bindende, men den sender et markant politisk signal til Israel, der tidligere fredag sagde, at man vil optrappe krigen på landjorden i Gaza.

120 lande stemte for, mens 45 lande undlod at stemme. 14, heriblandt Israel og USA, stemte imod.

Gaza har været udsat for intense luftangreb, siden Hamas 7. oktober dræbte over 1500 mennesker under angreb i Israel. Den militante islamistiske bevægelse tog over 200 gidsler.

Palæstinensiske myndigheder har sagt, at mindst 7000 er blevet dræbt som følge af Israels modsvar. Det har ikke været muligt at bekræfte tallene.

Det var en række arabiske lande, der havde udformet resolutionen.

Den palæstinensiske FN-ambassadør, Riyad Mansour, sagde efter afstemningen til pressen, at resolutionen er en udmelding om, at “nok er nok”.

– Krigen er nødt til at stoppe, nedslagtningen af vores befolkning er nødt til at stoppe, og humanitær nødhjælp skal ind i Gazastriben, lød det.

Der var brug for et flertal på to tredjedele for at vedtage resolutionen. Stemmeafståelse blev dog ikke taget i betragtning.

Med henvisning til Hamas anklagede Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, efter afstemningen de lande, der stemte for resolutionen, for at forsvare “Nazi-terrorister”.

– Denne latterlige resolution har den frækhed at opfordre til våbenhvile. Målet for resolutionens våbenhvile er, at Israel skal stoppe med at forsvare sig selv over for Hamas, så Hamas kan sætte ild til os, sagde han.

Diplomater fra Canada forsøgte at ændre resolutionen, så den også skulle fordømme Hamas’ angreb og gidseltagninger. Med 88 stemmer for, 55 imod og 23 stemmeafståelser lykkedes det dog ikke.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere