AVIZ

Fund af ny dinosaur tvinger forskere til at gentænke teorier

Dinosaur
Dinosaur (Dan Lorusso/Ritzau Scanpix)

Den nye art er den del af den planteædende overart ankylosaurus og blev fundet i Wessexformationen, som ligger centralt på øen. Wessexformationen blev dannet mellem 145 og 66 millioner år siden og er den dag i dag rig på fossiler.

Den nye art er blevet kaldt vectipelta barretti – opkaldt efter professor Paul Barrett, en forsker som tilbragte 20 år ved Det Naturhistoriske Museum i Englands hovedstad, London.

Arten er den anden type pansrede dinosaur, som er blevet fundet på øen, efter at polacantus foxii blev opdaget i 1865.

Stuart Pond, en forsker ved Det Naturhistoriske Museum, siger, at man indtil nu har regnet med, at samtlige ankylosaurusfossiler, som er blevet fundet på øen de seneste 142 år, er polacantus foxii.

– Nu er alle disse fund nødt til at blive genovervejet, fordi vi har fundet denne nye art, siger han.

Vectipelta barretti og polacantus foxii adskiller sig fra hinanden på knoglestrukturen i nakken og ryggen.

Analyser viser, at de to arter har forskellige strukturer i bækkenet, og den nye art skulle have haft et mere knivlignende panserskjold.

Selv om begge typer af ankylosaurus kommer fra Isle of Wight, mener forskere ikke, at de er særligt tæt beslægtet.

Faktisk mener de, at den nye art er tættere beslægtet med ankylosaurer fundet i Kina, hvilket antyder, at dinosaurerne frit har kunnet bevæge sig fra Asien til Europa for omkring 145 til 66 millioner år siden.

Forskerne siger, at fossiler i Wessexformationen spiller en enorm rolle i forståelsen af, hvordan dinosaurerne uddøde.

Professor Paul Barrett siger, at han er umådeligt smigret over og glad for at have fået en dinosaur opkaldt efter sig.

Ikke mindst fordi hans første videnskabelige artikel, som han skrev til Londons Naturhistoriske Museum, handlede om pansrede dinosaurer.

– Jeg er sikker på, at enhver fysisk lighed er helt tilfældig, siger han.

/ritzau/dpa

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere