AVIZ

Australien anbefaler testosterongrænse for transkønnede atleter

(Phelan M. Ebenhack/Ritzau Scanpix)
(Phelan M. Ebenhack/Ritzau Scanpix)

Det mener Australiens øverste idrætsmyndighed, Den Australske Idrætskommission (ASC).

Forslaget er ikke bindende, men kommer som en del af en række anbefalinger i en ny rapport om inklusion i sport, som er blevet offentliggjort fredag lokal tid.

Helt konkret foreslår ASC, at grænsen for transkønnede atleter i kvindeidræt skal være på 2,5 nanomol per liter i kroppens plasma.

Det anbefales dog også, at forskellige sportsgrene skal have fleksibilitet til at sætte deres egne grænser.

– Sportsgrene, der ikke er eksplosive, baseret på styrke eller aerobe (kroppens evne til at optage ilt, red.), kan overveje, om det passende niveau for sportsgrenen overskrider de anbefalede retningslinjer fra AIS (australsk eliteidrætsinstitut under ASC, red.), lyder det i anbefalingen.

Ifølge Europæisk Endokrinologisk Selskab (ESE) har sunde mænd typisk mellem 7,7 og 29,4 nanomol testosteron per liter plasma. Sunde kvinder har typisk mellem 0 og 1,7 nanomol testosteron per liter plasma.

Et højt niveau af testosteron gør det blandt andet nemmere at øge sin muskelmasse, hvilket kan give en fordel i mange sportsgrene.

Transkønnede atleters adgang til kvindeidræt på eliteplan er blevet et meget debatteret emne inden for sportsverdenen.

En række globale sportsforbund har udelukket transkønnede atleter fra blandt andet atletik og rugby, fordi de mener, det ikke er fair for de ciskønnede atleter i sporten. At være ciskønnet betyder, at man identificerer sig med sit biologiske køn.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere