AVIZ

Forsvarets frivillige må bære uniform på job en gang om året

Kronprinsessen deltager i Hjemmeværnets 4. maj parade på Kastellet, Kronprinsesse Mary, Kronprinsessen
Kronprinsessen deltager i Hjemmeværnets 4. maj parade på Kastellet, Kronprinsesse Mary, Kronprinsessen (Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet skal således fremover kunne bære uniform på deres arbejdspladser eller studiesteder en gang om året.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– I en tid med krig i Europa, cybertrusler, pandemier og ekstremt vejr er der mere end nogensinde brug for de frivillige og reservisterne i det danske forsvar og beredskab, siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

– Med dagen markerer vi deres betydning for det danske samfund og hylder deres mod og indsats. Det skylder vi dem.

Dagen er fastlagt til at finde sted 27. september i år. Fremover vil dagen være den sidste onsdag i september.

Information om dagen udgives efter sommerferien på en ny hjemmeside, der oprettes til formålet.

Det er i regi af Interforce, der er et samarbejde mellem Forsvaret og civile virksomheder, at man i ministeriet har arbejdet på, at dagen skal indføres.

Sverige, Norge og England har allerede indført en lignende dag.

Det er ikke kun forsvarsministeren, der har haft en ønske om at indføre mærkedagen.

I starten af maj meddelte Forsvaret, at der hvert år skulle afholdes en “Uniform på jobbet”-dag den første onsdag i juni.

Men 12. maj trak Forsvaret først dagen tilbage, inden den helt blev aflyst.

Aflysningen blev forklaret med, at “der ikke var tilstrækkelig med tid til at sikre den fornødne kvalitet i forbindelse med selve udrulningen af dagen i år”.

Forsvarskommandoen oplyser fredag til Ritzau, at man ikke har nogen kommentarer til, at dagen alligevel afholdes i år.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere