AVIZ

Forsker: Dramatisk optrapning at placere atomvåben i Belarus

FILE PHOTO: Russian President Vladimir Putin meets with Belarusian President Alexander Lukashenko outside Moscow
FILE PHOTO: Russian President Vladimir Putin meets with Belarusian President Alexander Lukashenko outside Moscow (Sputnik/Reuters)

Det mener Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

– Det er en dramatisk optrapning, selv om den ikke er helt uventet. Det sender et klart signal om, at Rusland er klar til at optrappe, siger han.

Flemming Splidsboel Hansen understreger dog, at han ikke tror, Rusland vil gøre brug af de taktiske atomvåben.

– Vi er ikke kommet tættere på, end vi var i går. Jeg ser det som en symbolsk handling, men det er alligevel vigtigt, siger han.

Putin har lørdag aften dansk tid meddelt, at Rusland vil placere taktiske atomvåben i nabolandet Belarus. Det sker ifølge Putin på anmodning fra Belarus.

Flemming Splidsboel Hansen mener dog, at præsidenten i Belarus, Aleksandr Lukasjenko, kun modvilligt er gået med til, at der kan placeres taktiske atomvåben i landet.

– Det er oplagt for mig, at Belarus’ diktator har fået armen drejet rundt. Det er et følsomt emne internt i landet, fordi de tidligere har haft atomvåben, siger han.

Rusland har gennem længere tid spillet op til, at Belarus kan få en mere aktiv rolle i den krig, som Rusland har påført Ukraine.

Det nye skridt er “en form for gennembrud” for Rusland i den sammenhæng, mener Flemming Splidsboel Hansen.

– Det er et dramatisk skridt for landet. Vi skal ikke forvente, at Belarus nu kan blive mål for angreb. Men det er bemærkelsesværdigt, at Belarus nu bliver trukket ind i konflikten på denne her måde, siger han.

Også Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker hos Tænketanken Europa, mener, at meddelelsen fra Putin i højere grad handler om at sende et signal.

– Det ændrer ikke på Putins kalkule, som er, at han ikke vil bruge atomvåben, fordi kineserne ikke vil acceptere det, vurderer han.

– Her har han fundet en måde at rasle med atomsablen uden at ryge i clinch med Kina.

Jacob Kaarsbo henviser til, at G20-landende – heriblandt Kina – i en erklæring i efteråret understregede, at brug af atomvåben ikke accepteres.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere