Ritzau erfarer, at den såkaldte forhandlingsreserve blot kommer til at udgøre 200 millioner kroner. Det er markant mindre end ved tidligere finanslovsforslag.
Da den daværende S-regering 31. august sidste år præsenterede sit forslag til årets finanslov, var der afsat 550 millioner kroner til forhandlingsreserven i år, og det beløb var endda lavt i forhold til tidligere finanslove.
Ofte har reserven udgjort mindst halvanden milliarder kroner.
Når forhandlingsreserven er så beskeden denne gang, skyldes det også, at årets finanslov er blevet en del måneder forsinket. Det skyldes folketingsvalget 1. november sidste år og den efterfølgende langvarige regeringsdannelse.
– Nye initiativer i 2023 vil derfor kun i begrænset omfang nå at have virkning.
– Dertil mener regeringen, at der i finanslovforslaget er behov for en opstramning af finanspolitikken som følge af den nuværende økonomiske situation, fremgår det af finanslovsforslaget.
Finansminister Nicolai Wammen (S) siger onsdag aften i en pressemeddelelse, at han varsler en stram finanslov.
– Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem.
– Når regningerne skal betales, så skal vi i dag have flere penge op ad lommen.
– Formålet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi, siger finansministeren.
Han vil torsdag stå for præsentationen af finansloven sammen med fungerende forsvarsminister og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
/ritzau/
Andre læser også
