AVIZ

Folketingsmedlem undersøges efter påstand om misbrug af midler

FV22: Møde i salen med valg af formand og nyvalgtes underskrifter
FV22: Møde i salen med valg af formand og nyvalgtes underskrifter (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Og i den forbindelse sender ni af hendes tidligere medarbejdere hård kritik afsted mod politikeren.

Det skriver DR.

Nanna W. Gotfredsen er leder og stifter af Gadejuristen – en organisation, som yder juridisk hjælp til de mest udsatte borgere i København og støttes med millioner via finansloven.

Tidligere har også Ekstra Bladet skrevet, at styrelsen var ved at undersøge Gadejuristen for “uacceptabel brug af offentlige midler”.

I en redegørelse på 68 sider, som DR har fået aktindsigt i, lyder det fra ni tidligere medarbejdere i Gadejuristen, at Nanna W. Gotfredsen opførte sig på en måde, der var direkte skadelig for brugerne af Gadejuristen.

– Flere medarbejdere i Gadejuristen har måttet sige fra over for Nanna, når hun har villet have dem til eksempelvis at optage lyd, filme eller tage billeder som en del af sagsbehandlingen, står der blandt andet i redegørelsen ifølge DR.

I redegørelsen står der også, at medarbejderne ikke kunne få oplyst, hvad mange af pengene i organisationen blev brugt på.

Selve redegørelsen blev bestilt af Social- og Boligstyrelsen under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Det skete, i kølvandet på at styrelsen rettede henvendelse til de tidligere medarbejdere, efter at de havde påpeget, hvorfor de havde forladt organisationen i 2021 og stiftet en ny gadeorganisation ved navn Stenbroens Jurister.

Over for DR afviser Nanna W. Gotfredsen, at der er hold i beskyldningerne mod hende.

– Nu ser jeg frem til styrelsens undersøgelse, som efter min bedste overbevisning vil vise, at de offentlige midler er blevet brugt til det, de skulle, skriver hun i en mail til DR.

Nanna W. Gotfredsen er ikke det første folketingsmedlem fra Moderaterne, som er endt i modvind, siden partiet blev valgt ind i Folketinget i november for første gang.

Jon Stephensen (M) var tidligere på året centrum for en stribe sager fra hans tid i film- og teaterbranchen. Her er han blevet beskyldt for forskellige ting – blandt andet grænseoverskridende adfærd og dokumentfalsk.

Efterfølgende kom det frem, at han havde sendt upassende beskeder til en 19-årig kvinde.

Kort tid efter gik han på orlov.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere