Det viser en analyse fra over 100 eksperter fra 52 forskellige forskningsinstitutioner og FN-agenturer, inklusive Verdenssundhedsorganisationen (WHO), udgivet i det medicinske tidsskrift The Lancet.
Den voldsomme stigning kan blive en realitet, hvis de globale temperaturer stiger med to grader sammenlignet med perioden mellem 1850 og 1900 før den industrielle revolution, hvorefter brugen af fossile brændsler eksploderede.
Temperaturerne er på nuværende tidspunkt steget med 1,1 grad.
I 2022 blev menneskeheden udsat for i gennemsnit 86 dage med temperaturer så høje, at de var til fare for helbredet.
Mennesker over 65 år er de mest sårbare over for de stigende temperaturer. I det seneste årti er antallet af dødsfald i den aldersgruppe som resultat af højere temperaturer steget med 47 procent sammenlignet med perioden 1991-2000.
Ifølge en analyse fra tidligere i år døde 61.000 i 2022 som følge af de hedebølger, der omsluttede Europa.
– Vi betaler i liv, lyder det fra Marina Romanello, der har det ultimative ansvar for rapporten, med henvisning til den manglende handling i forhold til klimaet.
Ifølge rapporten førte eksponering for varme til 490 milliarder tabte arbejdstimer i 2022. Det er 42 procent højere end i perioden 1991-2000.
Selv efter endnu et år med varmerekorder og voldsomt vejr er verdens samlede planer langt fra nok til at nå målene i Parisaftalen, der blev sat for at afværge de værste konsekvenser af klimaforandringerne.
Det har FN’s Klimasekretariat, UNFCCC, slået fast i en ny rapport inden det store klimatopmøde COP28 i De Forenede Arabiske Emirater om få uger.
/ritzau/Reuters
Andre læser også
