AVIZ

Filippinerne og Kina anklager hinanden for nyt sammenstød

PHILIPPINES-CHINA-DIPLOMACY-MARITIME

Hændelsen skete, da den filippinske båd var på vej med friske forsyninger til en garnison på atollen Second Thomas Schoal, som ligger i Spratlyøerne.

Det er blot én dag siden, at Filippinerne anklagede den kinesiske kystvagt for at bruge vandkanoner til at spærre for tre statslige både.

Bådene var ligeledes på vej med forsyninger til en række fiskefartøjer nær Scarborough Shoal ved øen Luzon.

Kina gør krav på stort set hele Det Sydkinesiske Hav og har ignoreret en afgørelse fra 2016, der siger, at kravet ikke har noget juridisk grundlag.

Second Thomas Shoal ligger cirka 200 kilometer fra den filippinske ø Palawan og over 1000 kilometer fra Kinas nærmeste større landmasse.

Spændingerne er blusset op i løbet af de seneste måneder efter en række lignende hændelser, heriblandt to tidligere kollisioner.

Kina patruljerer konsekvent den travle vandvej og har bygget kunstige øer og udstationeret militær på dem for at forstærke landets krav.

Den filippinske kystvagt anklager sin kinesiske modpart for bevidst at have sejlet ind i den omtalte båd søndag.

Den kinesiske kystvagt siger derimod, at det var den filippinske båd, der bevidst sejlede ind i fartøjet.

Blot få timer før den seneste hændelse påbegyndte et civilt fartøj med 100 fiskere om bord en rejse forbi Second Thomas Schoal som en del af en mission, hvis formål er at bringe juleglæde og forsyninger til afsidesliggende militære forposter.

En håndfuld filippinske soldater er blandt andet udstationeret på den smuldrende “BRP Sierra Madre”, som landets flåde bevidst grundstødte i 1999 for at holde øje med Kinas fremryk i området.

Soldaterne er afhængige af forsyningerne hjemmefra for at kunne overleve.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere