AVIZ

Europa er på jagt efter antiluftskyts efter årtiers forsømmelse

(Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix)
(Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix)

Og det kommer ifølge flere eksperter til at blive svært, tidskrævende og bekosteligt at rette op på.

Siden slutningen af Den Kolde Krig har vestlige lande i høj grad droppet de slagkraftige forsvarssystemer, der engang blev designet for at beskytte Nato-styrker mod sovjetiske luftfartøjer.

Frankrig har eksempelvis skilt sig af med sine ni antiluftskytsregimenter, advarede parlamentsmedlemmer om i en nylig rapport.

Men i det seneste år er Nato-landene igen begyndt at anskaffe sig luftforsvarssystemer, i takt med at flere stater har anskaffet sig krydsermissiler, ballistiske missiler og droner.

Det fortæller Mark Cancian, en pensioneret oberst i den amerikanske flåde.

– De er startet på det, men egentlig er de ikke kommet så langt, siger Mark Cancian, der i dag er rådgiver ved Centeret for Strategiske og Internationale Studier (CSIS) i USA.

Manglen på antiluftskyts og de missiler, sådanne systemer bruger, har gjort det svært for Vesten at imødekomme præcis den hjælp, som ukrainerne efterspørger.

Tyskland har nu planer om at bruge fem milliarder euro – omkring 37 milliarder kroner – på antiluftskyts i de kommende år.

Det samme har Frankrig planer om.

Danmark er gået sammen med 16 andre europæiske lande om “Euro Sky Shield”-projektet, der går ud på i fællesskab at anskaffe kort-, medium- og langdistance luftforsvarssystemer.

Det tæller blandt andet det tyske Iris-T-system, det amerikanske Patriot-system og det amerikansk-israelske Arrow-3-system.

Frankrig, Italien og Polen er ikke med i det partnerskab, som ledes af Tyskland.

“Euro Sky Shield”-projektet har til gengæld fået kritik for at tilsidesætte den europæiske produktion af antiluftskyts.

– Tysklands forslag tager ikke europæiske sikkerhedsinteresser tilstrækkeligt i betragtning. Det har ikke formået at overbevise sine partnere, og det efterlader mange uafklarede spørgsmål på det strategiske, militære, industrielle og økonomiske plan, lyder det i en rapport fra tænketanken SWP.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere