Det sker ved i yderligere et år at suspendere told og kvoter på import fra Ukraine.
Det bekræfter det svenske EU-formandskab.
Det vil være en økonomisk håndsrækning til Ukraine, mens landet er i krig mod Rusland.
Enigheden om at forlænge suspenderingen af told og afgifter blev indgået af EU-ambassadører fredag.
Suspenderingen af told og afgifter er dog ikke lige populært i alle EU-lande.
Det har ført til klager for landbrugsorganisationer. Og det blev meget tydeligt, da Polen og Ungarn tidligere i april forbød kornimport fra Ukraine.
Inden Ruslands invasion i Ukraine i februar sidste år nød Ukraine allerede godt af, at de fleste EU-toldsatser var fjernet. Det var sket som led i en frihandelsaftale, som EU og Ukraine indgik i 2016.
Men en række sensitive landbrugsvarer var dengang undtaget. Det gjaldt blandt andet kød, mejerivarer, sukker og nogle korntyper fra Ukraine.
EU-Kommissionen forsøger at komme de kritiske medlemslande i møde. Den foreslår fem lande, der støder op til Ukraine, at de kan få udbetalt kompensation til deres landmænd.
Kommissionen vil også tillade disse lande at forbyde salg af visse typer korn fra Ukraine. Men de skal være indforstået med, at ukrainsk korn skal kunne køre i transit.
Europa-Parlamentets handelsudvalg har torsdag med stort flertal støttet, at man suspenderer told og afgifter på de ukrainske varer. Senere i maj skal det fulde parlamentet tage stilling til spørgsmålet ved en afstemning.
/ritzau/Reuters
Andre læser også