Det er på trods af, at der allerede eksisterer en europæisk aftale om, at brændstofmotorer i nye biler skal være udfaset i 2035.
Det skulle være med til at sikre, at EU vil være en klimaneutral økonomi i 2050.
– Vi har fundet en aftale med Tyskland om den fremtidige brug af e-brændstof, skriver EU-Kommissionens miljøkommissær, Frans Timmermans, på Twitter.
Han fortæller, at parterne nu vil arbejde videre for at få vedtaget nye CO2-standarder for biler.
Den tyske regering støttet af den tyske bilindustri overraskede allerede tidligere på måneden, da man i sidste øjeblik blokerede for den aftale, der allerede i efteråret blev vedtaget af EU’s besluttende organer.
Tyskland står ikke alene. Også Italien, der er et stort bilproducerende land, har ønsket at udskyde udfasningen af benzinmotorer.
/ritzau/dpa
Andre læser også