EU ønsker “humanitære korridorer og pauser” i Gaza

Men det krævede en længere diskussion at finde ordlyden på, hvordan adgangen til Gaza konkret skal etableres.

I sidste ende landede de 27 EU-landes ledere på “humanitære korridorer og pauser”.

Det er et signal til især Israel. Målet har været på en gang at efterlade rum for, at Israel kan fortsætte med den forventede landoperation i Gaza, men samtidig understrege, at der skal være mulighed for at få nødhjælp ind til civile i Gaza.

Mens Danmark og flere andre EU-lande mest af alt så diskussionen som et spørgsmål om grammatik, så var formuleringen ømtålelig for flere andre EU-lande.

Tyskland, Tjekkiet og Østrig var bekymrede for, at man begrænsede Israels mulighed for at fortsætte bombningerne og gennemføre en landoperation mod Hamas, hvis EU gik skridtet videre og opfordrede til en egentlig “våbenhvile”.

Det ønskede Spanien tilgengæld, sagde fungerende premierminister, Pedro Sánchez, på vej ind til mødet.

– Som Spaniens premierminister ønsker jeg at se en våbenhvile af humanitære årsager.

– Hvis vi ikke kan få det, så vil humanitære pauser i det mindste kunne hjælpe med den humanitære hjælp, som det palæstinensiske folk har brug for, sagde han før mødet.

I et udkast til konklusioner fra topmødet, som Ritzau har set forud for topmødet, var der netop lagt op til, at adgangen for nødhjælpen skulle ske via “humanitære korridorer og pauser”.

Det ville efterlade rum til, at Israel kunne gennemføre deres ventede militære landoperation i Gaza.

Undervejs blev det også diskuteret, om der i stedet for “pauser” skulle være en opfordring til en “pause”. Det blev af Spanien set som stærkere end “pauser” i flertal, fordi en samlet pause ville minde mest om en “våbenhvile”.

Israel vil næppe lade sig begrænse af teksten fra EU-topmødet. Det er primært USA, der i kraft af sin militære magt har Israels øre.

For EU-landene var det dog vigtigt at lægge en fælles linje. Dermed håber man, at de 27 lande nu kan tale med én stemme i de kommende uger, efter man den 15. oktober blev enige om en fælleserklæring, hvor man ser en tostatsløsning som udgang på konflikten.

Forud for topmødet fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at det vigtigste lige nu er at få nødhjælp ind til Gaza.

– Den humanitære situation i Gaza er meget svær. Ofrene tælles nu i tusindtal, og der er endnu flere sårede. Der er akut mangel på brændstof, mad, vand og medicin, så det at sikre humanitær bistand er helt afgørende.

Hun kaldte det et internationalt ansvar, som både Israel, men også Europa skal tage del i.

– Europa skal engagere sig fuldstændig og aldeles i at få sikret adgangen, lød det fra Mette Frederiksen.

/ritzau/